Ahlgade 40 – moderne erhverv midt i Holbæk
Ahlgade 40 blev opført i 1980 på en hidtil ubebygget grund mellem de eksisterende ejendomme i Ahlgade 38 og 42. Med sit mere moderne udtryk blev ejendommen et nyt indslag i den klassiske handelsgade, hvor den i dag rummer både detailhandel og kontorer.
Stueetagen består af et stort butikslejemål med direkte facade mod Ahlgade, mens første til tredje sal er indrettet til kontorer. Ejendommen har desuden et hyggeligt gårdmiljø med tilhørende parkeringspladser, som giver gode praktiske rammer for både lejere og besøgende.
Ahlgade 40 har også en særlig betydning for os i F.L. Ejendomme, da ejendommen danner rammen om vores eget domicil. Herfra driver vi den daglige administration og udvikling af vores ejendomme – midt i det bymiljø, som vi selv er med til at præge.
For os er placeringen på Ahlgade derfor mere end blot en adresse. Den giver os en tæt tilknytning til Holbæks handelsliv og en daglig tilstedeværelse i den by, hvor en stor del af vores ejendomsportefølje ligger.
Anvendelse: Detail/kontor
Opført: 1980
Ejet siden: 1980